Hvad arbejder vi med lige nu?

Vi har besluttet at arbejde med pædagogiske hverdagsrutiner hele år 2023.

Gartneriets hverdag er selvfølgelig fyldt med rutiner, som gentager sig daglig og nogle af dem flere gange om dagen. I en travl hverdag bliver rutinerne ofte lidt overset som en pædagogisk udviklingsmulighed for børnene. Det bliver derfor betydningsfuldt, at vi kigger på rutinerne med pædagogiske briller på. Vi har været så heldige at få en procespædagog til at hjælpe os med observationer, fælles refleksion og nye ideer.

Hele foråret og sommer har vi arbejdet med Garderoben og med Måltidet. Vores fokus er at skabe optimale muligheder for børnene til at udvikle deres selvhjulpenhed. Det skal selvfølgelig gradueres efter alder og formåen. De får den støtte som de har brug for undervejs.

Vi kan allerede nu se nogle effekter – måske er det også smittet af derhjemme.

Samtidig vil vi gerne skabe et flow i at gå fra vuggestue til børnehave, så det er den samme tilgang barnet møder i forhold til ovenstående.

Man kan jo godt tænke ”nå ja, de der praktiske ting skal jo bare lige klares”, men der er stor forskel på, hvordan man kan gøre hjemme og hvad vi både skal og kan i et dagtilbud.

Det har i høj grad handlet om at vi voksne ændrer vores adfærd og tilgang, organisering og hvordan vi placerer os i rummet, når vi skal hjælpe børnene. Det har også handlet om praktiske tiltag, så nye ideer kan lykkes. En del af tingene giver sig selv, men en større faglig bevidsthed og fælles refleksioner har åbnet for nye områder, hvor der kan arbejdes med selvhjulpenhed.

 

MÅLTIDET:

Stemningen og oplevelsen af at være en del af fællesskabet ved måltidet har stor betydning. Lige fra de små vuggestuebørn til de ældste børnehavebørn. 

Der har været rigtig mange fælles refleksioner og prøvehandlinger og vi mærker en større effekt hos vuggestuebørnene, der har været i gang i længere tid.

Gradueringen af børnenes formåen bliver meget tydelig her – især i vuggestuen. Børnene udvikler sig hurtigt og i løbet af en måned kan de pludselig selv smøre et rugbrød eller hælde vand op. Der er en stærk kulturformidling fra de ældre til de yngre børn.

Nedenstående er eksempler på refleksioner, beslutninger og udførsel. 

Tidslerne og Grønærterne laver afslapning inden måltidet, hvilket flytter fokus til at mærke sig selv og gøre sig klar til at spise. 

Alle børn i grupper og på stuer har faste pladser. Der kan selvfølgelig afvige ved behov og ønske. Hos Uglerne er de skridtet videre med at børnene ofte selv kan vælge hvem de vil sidde sammen med. Som regel er det de børn de lige har leget med. De voksne er meget opmærksomme på fordelingen af børnene, så alle er en del af et hyggeligt fællesskab.

Bevidsthed om gruppens sammensætning ved bordene, børnenes placering og små spisegrupper betyder meget for stemningen og oplevelsen af at være en del af fællesskabet under måltidet samt de voksnes mulighed for at spotte, hvad barnet kan og hvad det kan øve sig i.

Nogle børn har brug for at sidde med ryggen til de andre grupper eller sidde ved siden af en voksen for at kunne koncentrere sig.

Børnene hjælper med at dele service ud. I vuggestuen deler de ældste kopper ud til bordet og børnenes navne nævnes. I børnehaven deler de mere ud afhængig af alder. Her begynder de også at kigge på navne på kopperne. Det giver en bevidsthed om at være en del af et fællesskab og at vi alle hjælper hinanden.

Under måltidet øser børnene selv op på tallerkenen – der er hjælp til hvor meget, der er passende. De voksne hælder en lille smule vand op i kanden, så børnene selv kan hælde videre op i egen kop og lære at mestre bevægelsen. Der er meget motorisk træning i disse bevægelser. De ældste i vuggestuen er begyndt at smøre deres egen mad, vælge pålæg og skære rugbrød ud.

Efter måltidet hjælpes man ad med oprydningen. Så snart barnet selv kan skrabe rester af tallerkenen i en stor skraldespand, så bliver de opfordret til det. Der sidder en voksen parat til at hjælpe. Der skal også sættes service på vognene og hældes restevand fra kopperne i en kande. Kørsel af rullevogn er meget populært.

 

GARDEROBEN:

Vi har kigget på de opgaver der ligger i forlængelse af at spise måltider – især frokost. Der er jo mange praktiske opgaver, der skal løses som toiletbesøg, bleskift, børn der skal sove, fejning og bordvask, voksne der skal gå ud med de første børn i henholdsvis garderobe og legeplads osv.

Der skal være ”nok” voksne, der sidder parat i garderoben til at hjælpe, opmuntre og støtte med det, der er svært. Det kan være at give dem tid nok til at øve sig flere gange i at lyne lynlåse eller selv tage sko eller strømper på. ”Nok voksne” betyder også at der skal være færre børn i garderoben af gangen.

Hvilket tøj skal man have på i dag? Vi taler med børnene om hvilket tøj, der er nødvendigt i dag og i hvilken rækkefølge man skal tage det på (altså mest vintertid). Vi har lavet en vejrmand, som viser hvad de skal have på. Det er børn og voksne, der sammen ”klæder” den på.

Børnene hjælper hinanden. Vi gør børnene opmærksomme på, at de lige kan hjælpe en ven med det der er svært.

Overskuelighed i garderoben. Overskuelighed i garderoben fremmer selvhjulpenheden. Når børnene kan SE, det de har brug for, bliver det nemmere at klare sig selv. Det kræver også at tingene er der!

Forældreinddragelse er derfor næste skridt. Garderoberne er oftest ret rodede og uoverskuelige med gammelt tøj, der ikke passer i størrelse eller til årstiden. Det de skal bruge ligger nederst i bunken af tøj, der ikke er hængt op osv. Vi vil indføre 1 fast dag mdl, hvor forældrene tømmer garderoben og kommer med friske forsyninger næste dag. Vi er også i gang med at lave en plakat med en garderobeplads, som viser hvad der skal være af tøj samt hvor det skal ligge, så børnene kan nå det de skal bruge. Det vil vi sætte i gang efter sommerferien.

Undervejs har vi dokumenteret på forskellig måde, fx via historier til forældrene, refleksioner på møder, tegn på læringsskema, fotos og sportavler.

Arbejdet med og udviklingen af måltidet og garderoben som pædagogisk hverdagsrutine fortsætter med at have vores opmærksomhed og justeres løbende. Efter sommerferien skal vi udarbejde fælles retningslinjer for huset, så både ansatte og børn ved hvordan vores tilgang til hverdagsrutinerne skal være.

I løbet af efteråret vælger vi et nyt fokusområde.