Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den styrkede pædagogiske læreplan

I 2018 udkom Socialministeriet med Den styrkede pædagogiske læreplan som danner fundament for alt det lovstof og værdiggrundlag hvorpå alt det pædagogiske arbejde i Børnehuset Gartneriet er hæftet op.

På baggrund af ovenstående har Hillerød kommune udfærdiget en rammeplan. Se bilag.

Børnehuset Gartneriets pædagogiske arbejdsproces kan læses i nedenstående bilag, hvis du er interesseret i en uddybelse af beskrivelsen.
Gartneriets opgave er at sikre børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.

VI har været igennem en længere arbejdsproces, der sikrer at vi altid kigger på vores samvær, læringsmiljøer, overordnede planlægning og konkrete pædagogiske aktiviteter, rutiner og børns leg igennem ovenstående "filter". 

Vi bruger Sportavler.  Det er en Mindmapmetode til at få et overblik over børnenes spor, konkrete behov og behov for støtte til udvikling, interesser og nysgerrighed etc. I vuggestuen bygger sportavlen hovedsagelig på medarbejdernes observationer.

Vi præsenterer et tema eller en ide for børnene. 
Børnenes meget forskellige input bliver skrevet på tavlen. Alle input er lige gyldige - også selvom de er fantasifulde og måske udenfor temaet.
Medarbejderne taler om diverse input og udvælger hvilke de vil undersøge sammen med børnene. Ind i mellem vælges også de "skæve input".
Herudfra dykker børn og voksne ned i at undersøge temaet og konkret input på alle mulige forskellige måder. Fx på internettet eller i bøger, gennem leg, ture til relevante steder/kultur, kreative udfoldelser, sprog, sang og rytmik, mad osv. Det har betydning for den måde børnene oplever verden, sig selv og den sociale kontekst de er i. 
På stuemøder er medhjælperne og pædagogerne sammen om at kvalificere temaet til netop deres børnegruppe.

Derfor er vores planlægning aldrig langsigtet, da vi skal kunne bevæge os dynamisk efter børnenes interesser og behov, hvis disse ændrer retning undervejs. Vi har ikke på forhånd besluttet hvilken læring børnene ”skal opnå” eller hvad der er ”bedst at lære”, men viser børnene muligheder og skaber rammerne.

Vi arbejder med temaet hen over 3 måneder. Det bevirker også, at der er plads til at følge børnene samt diverse traditioner i huset. Vi mindsker påvirkningen af pragmatiske vilkår som sygdom og ferier, og skaber derfor mulighed for at kunne give tid og plads til at skabe legende, undersøgende og fordybende processer. Vi oplever at børnene nogle gange ændrer retning i interesser, men også oftest at de vender tilbage til temaet med ny viden, interesser og spørgsmål.

 

 

 

 

 

 

Dokumenter